Søg
Emner
   Home  ·  Anmeldelser  ·  Interviews  ·  Links  ·  Biografier  
Menu
  • Topics
  • Recommend us

  • Stats
  • Press
  • Most read
  • About Soulportal

  • Charts

    Soulportals Soul/R&B album top 10

    Soulportals soul-house top 5

    Soulportals soul single top 5

    Blues & Soul Charts


    Club & concerts

    09.10.09
    STYLE & CLASS
    Boogie, Soul-Funk & Disco
    DJ's Frank Ryle & Sohail
    Barbarellah, Nørre Farimagsgade 41
    KBH K.
    22.00 - 04.00 (gratis adgang)

    Our friends



































    Hvem er online
    Der er nu 6 gæst(er) og 0 medlem(mer) online

    Juewett Bostick: It´s Not So Easy

    Juewett Bostick, der er producer og musiker fra USA, har i mere end 25 år været en del af musikindustrien. Han har blandt andet indspillet, produceret og skrevet sange til navne som Bobby Brown, Vanessa Williams, Barry White, Johnny Gill, The Temptations, Sister Sledge, Grover Washington, Nancy Wilson, Norman Brown og Thelma Houston.

    Nu har han samlet et sandt old school team på sin debut-cd "It´s Not So Easy". Navne som Jean Carne, Norman Conners, Ali Woodson, Gary Bartz og Denise Stewart er nogle af dem. For en soulpusher med en forkærlighed, til amerikansk soul-musik anno 1985 og frem til midt 90´erne, er dette album lige i øjet.

    14 forrygende soul og smooth jazz numre finder man på "It´s Not So Easy", og adskillige af numrene er virkelig gode. Dueten "What Will I Do" med Jean Carne og Ali Woodson (Temptations), "Precious Love" med Denise Stewart og albummets bedste "You Need Love" med Ali Woodson, er super old school-soul af bedste skuffe.

    Vokalerne er i højsæde på Bostick´s "It´s Not So Easy", og de leveres til topkarakter af nogle af de bedste soul-stemmer igennem de sidste 20 år. Endvidere bevises det til fulde at Norman Connors er en fremragende producer og, at Juewett Bostick er en glimrende jazz-guitarist. De to arbejdede tæt sammen i perioden 1991 til 1995 på Motowns Mojazz label.

    Savner du tiden før heavy sampling og rap før, under og efter et nummer, så skal du investere i Juewett Bostick´s "It´s Not So Easy", for her er ingen af delene. Kun god kvalitets-soul med et twist af smooth-jazz. Soulportal belønner med 4½ stjerner.

    Medfølgende cd´en "It´s Not So Easy", finder du en cd-rom med oplysninger om alt vedrørende Juewett Bosticks projekt.

    Juewett Bostick: It´s Not So Easy er ude nu på J. Bostick Records og Cafe de Soul (UK)

    Added: August 28th 2003
    Reviewer: Frank Ryle
    Score:
    Related Link: Juewett Bostick Webside
    Hits: 8542



    [ Back to Reviews Index ]