 |
09.10.09
STYLE & CLASS
Boogie, Soul-Funk & Disco
DJ's Frank Ryle & Sohail
Barbarellah, Nørre Farimagsgade 41
KBH K.
22.00 - 04.00 (gratis adgang)
|
Der er nu 11 gæst(er) og 0 medlem(mer) online
|
|  |
George Benson: Irreplaceable
Den hæderkronede guitarrist George Benson har mere end 35 år på bagen som musiker. I den periode har han medvirket på 147 plader og vundet ikke mindre end 8 Grammy’er. Guitarvirtuosen har svinget mellem at spille R&B og jazz, og er nok mest kendt for det sidste. Men på det nye album, der er blevet døbt ”Irreplaceable”, har han fremtryllet en vaskeægte R&B-plade og lad det være sagt med det samme, den er superlækker.
Pladen indeholder 10 numre, hvoraf ingen er skrevet af George Benson. Det er svært at fremhæve nogle bestemte numre, for de er alle gode. Stilen er meget gennemført, og kan du lide det første nummer, kan du med garanti lide hele pladen.
Lyden er blevet mere moderne, men uden hamrende hip hop-beats som mange er forfalden til at kalde fornyelse. ”Irreplaceable” er bare super blød R&B i et moderat tempo. På trods af fornyelsen bliver der stadig plads til Bensons suveræne guitar og tak for det. Nogle vil måske blive skuffet over at alle trommeslag på skiven, er frembragt af en maskine, men soulportal mener, at den holder vand.
Ud over George Benson, der synger og spiller guitar, er det musikerene Gregoire Maret, Melvin Davis, Richard Bona, som danner den musikalske grundstamme på “Irreplaceable”.
Pladen er udgivet på GRP, og indeholder følgende numre:
1. Six Play
2. Whole Man
3. Irreplaceable
4. Loving Is Better Than Leaving
5. Strings of Love
6. Cell Phone
7. Black Rose
8. Stairway To Love
9. Reason For Breathing
10. Missing You
Added: January 23rd 2004 Reviewer: Nicolai Devantier Score:      Related Link: Officiel web-side Hits: 2069 |
[ Back to Reviews Index ] |
|
|  |